Skip to main content

Dansk keramisk kunst 
- fra Bindesbøll og Willumsen til nutidens mangfoldighed

_____________________________________________________________________________________
Foredrag  |  23.02.21 kl. 19.30

Med Thorvald Bindesbøll og J.F. Willumsen som de to portalfigurer brød den danske kunstnerkeramik stærkt igennem i slutningen af 1800-tallet – samtidig med, at porcelænsfabrikkerne fik deres internationale gennembrud med det blåtonede underglasurmaleri. I kunstnerkeramikken trådte ”den abstrakte beholder” nu i karakter: vasen, krukken og fadet blev frigjort og blev i stedet skulpturelle, billedlige og betydningsmættede objekter med associationsrige former og glasurer.


Og samtidig med statuettens fremmarch i mellemkrigstiden og Axel Saltos ekspressive, banebrydende stentøj opstod værkstedskeramikken med faguddannede keramiske kunsthåndværkere, der videreførte den frie kunstneriske tilgang. Efter de rustikke tendenser i efterkrigsårene gav 1980’ernes radikale postmodernistiske keramik ny fremdrift, og med et stort
spektrum af positioner nyder dansk keramisk kunst i dag en særlig international bevågenhed.

Cookies

På sydthykunstforening.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Back to top